Synkebesvær

Fokus på synkebesvær kan forebygge lungebetændelse og fejlernæring.

Undersøgelser anslår, at 40 - 95 % af alle parkinsonramte lider af synkebesvær . Læs her nogle enkle forholdsregler, der kan forebygge, at parkinsonramte får for meget mundvand, får mad og drikke ’galt i halsen’ – eller endda lungebetændelse.

Hvad er synkebesvær?
Synkebesvær er besvær med at synke enten mad eller væske. Mad og væske passerer enten over eller under stemmelæberne og ender i lungerne. Her opstår enten ”host” eller ”rømmen”, hvilket også kaldes at fejlsynke.
Strukturer fra både mund og svælg igangsætter synkebevægelsen. Når vi synker, skal der koordineres fra tænder, kinder, tunge, gane, luftveje, muskler og svælg. Det kræver derfor koordination af alle disse funktioner.

Symptomer på synkebesvær er vanskelige at identificere uden den rette viden – både for den pårørende og patienten.
Formålet med denne vejledning er at give parkinsonramte, pårørende og fagpersoner gode råd til at håndtere og afhjælpe synkebesvær hos parkinsonramte.
Synkebesvær kan gøre det svært at spise og drikke tilstrækkeligt.

Synkebesvær kan derfor medføre væskemangel, fejlernæring, udtrætning, nedsat energiniveau og forringet livskvalitet.
Hvis væske eller mad kommer ned i lungerne, kan der være risiko for at udvikle lungebetændelse.
Synkebesvær kan være smertefuldt, da man har svært ved at beskytte sine luftveje effektivt og mangler kraft til at hoste igennem, hvis man fejlsynker – altså får noget ”galt i halsen”.

Symptomer på synkebesvær
Der findes en række symptomer på synkebesvær, som det er godt at være opmærksom på.
Et symptom på synkebesvær er, at den parkinsonramte hoster eller rømmer sig efter indtag af væske og mad. Hosten kan optræde straks efter indtaget eller op til 2 minutter efter. Hosten signalerer, at mad eller væske er endt i lungerne.
Desuden risikerer madrester at blive ophobet i svælget (i området kaldet vallecula). Madresterne kan føre til endnu et forsinket fejlsynk og et nyt hosteanfald et stykke tid efter, at den parkinsonramte har spist eller drukket.

Et andet symptom på synkebesvær opstår, hvis tungen har nedsat kraft og bevægelighed og dermed har svært ved at rense munden helt for madrester. Evnen til at puste luft i kinderne kan være påvirket, og der kan være nedsat følesans i svælget.
Et tredje symptom er oplevelsen af store mængder mundvand. Ofte betyder det ikke, at personen har tendens til at producere store mængder mundvand, men snarere, at synkefrekvensen er nedsat. Hvis den parkinsonramte synker færre gange i minuttet, kan mundvandet ophobes.


Hvordan kan man afhjælpe synkebesvær?
Med nedenstående ændringer i hverdagen kan synkebesvær afhjælpes delvist, og livskvaliteten hos den parkinsonramte kan øges betydeligt:
• Ændring af væske- og kostkonsistenser er nøglen til at forebygge fejlsynkning og afhjælpe synkebesvær.
• Væsken kan fortykkes med fortykkelsesmiddel, så væsken løber langsommere igennem svælget og imødekommer den parkinsonramtes langsommere motorik.
• Tørre, knasende, hårde konsistenser bør undgås.
• Personer med synkebesvær anbefales at spise og drikke separat. Formålet er at undgå, at små kerner og lignende skylles ned og sætter sig omkring svælget. Det kan senere føre til fejlsynkning.
• Personer med synkebesvær skal ikke bruge unødige mængder af energi og tid på at spise bestemte fødevarer. Fx kan rugbrød og nødder være vanskelige at spise for en person med synkebesvær, og det er ikke energien ’værd’.
• Anvendelse af tyggegummi eller bolsjer kan stimulere synkefunktionen og øge synkefrekvensen, hvilket kan mindske mundvandet.