Familie og samliv

Når én i en familie bliver ramt af alvorlig kronisk sygdom, bliver hele familien ramt. Også de pårørende kan komme i krise, hvor de skal tage stilling til et helt nyt liv. Derfor kan det være nødvendigt at stoppe op og sammen finde et nyt udgangspunkt. Først med det perspektiv, at man er en familie eller et par, der holder af hinanden og vil leve sammen. Dernæst som patient og pårørende. Udgangspunktet er, at I sammen ser på de opgaver, der skal løses.

Ved at 'klikke' på et af de røde emner herunder, kan du springe direkte til det ønskede emne. Ellers kan teksten også læses kronologisk.

Hele familien påvirkes

Når et medlem af familien får Parkinson, sker der ændringer i måden, man forholder sig til hinanden på. Generelt kan man sige, at den måde forældre forholder sig til det, at kronisk sygdom er blevet en del af familielivet, påvirker, hvordan deres børn og teenagebørn reagerer. Hvis et barn eller en ung ser, at forældrene klarer denne ændring, kan de lettere slappe af.

LÆS MERE: Børns reaktioner

Til toppen

Samlivet under forandring

Mennesker er meget forskellige og udvikler hver deres særlige måde at være sammen på - både i hverdagen men også på det mere intime område. I modsætning til hverdagslivet udvikler de fleste menneskers sexliv sig uden de store ordudvekslinger. Så længe det går godt og begge parter er tilfredse med, hvordan sexlivet er, tales der sjældent så meget om det.

Men sexlivet kan påvirkes ved eksempelvis sygdom, medicinering eller stress.  Og her kommer mange til kort. De har ikke udviklet "et sprog", hvor de kan tale om deres sexliv. Selv par, der har levet sammen i mange år, kan opleve stor blufærdighed og det gør det sværere at tale sammen om det.

Måske er det, der tidligere var rart, nu ubehageligt. Det kan være blevet vanskeligere for parkisnonramte at fungere som tidligere. Begge parter kan opleve træthed og belastning, som bremser lysten. Ind imellem ser man, at den parkinsonramte ændrer personlighed, hvilket for den pårørende kan betyde, at sexlysten ændrer sig. Sexlysten hos den ramte kan i forbindelse med Parkinson påvirkes både i opad- og nedadgående retning. Det kan være en god idé at kontakte egen læge eller neurolog for at undersøge, om noget af den medicin, der gives, har indflydelse på sexlivet.

Kan I få talt med hinanden om det, er det det bedste udgangspunkt, men det er også muligt for jer at få professionel hjælp hos læge, psykolog eller sexolog. Det er vigtigt at lytte til sig selv i sådan en situation - lige så dejligt det kan være med et velfungerende sexliv, lige så forfærdeligt kan det være at føle sig presset til at have sex og føle sig usikker på om man kan eller måske ikke længere kan have lyst. Løsningen kan være at finde andre måder at være sammen på.

Denne tekst stammer fra en brochure til pårørende skrevet af  blandt andet psykolog Susanne Ohrt.

LÆS MERE: Brochure til pårørende

LÆS MERE: Psykologer med viden om Parkinson

Til toppen

Seksualitet og Parkinson

Seksualitet handler om drifter og fornøjelser, herunder lysten til et tæt følelsesmæssigt og seksuelt samvær med en anden. Et forsigtigt skøn ud fra undersøgelser viser, at minimum en tredjedel af alle parkinsonramte i sygdomsforløbet udvikler problemer i sexlivet. Du kan læse mere om seksualitet og Parkinson baseret på en artikelrække fra Parkinson Nyt i 2010, hvor overlæge Karsten Ellemann, Roskilde Sygehus, fortæller om et ofte tabubelagt emne. Første del af teksten handler om, hvorfor og hvordan Parkinson kan have indflydelse på sexlivet, mens anden del fokuserer på behandlingen af problemerne.

LÆS MERE: Seksualitet

Til toppen

Fremtiden - hvis det bliver for svært at bo sammen

Med tiden kan det ske, at parkinsonramtes behov for hjælp i hverdagen bliver så stort, at det er vanskeligt at forblive i eget hjem. For de fleste er det svært at nå til en erkendelse af, at der skal en forandring til.

Det kan være en god idé tidligt i forløbet at tale om, hvilke tanker man gør sig, hvis eller når sygdommen påvirker funktionsniveauet i en grad, hvor behovet for daglig hjælp ikke er til at komme uden om. Uanset hvad der tidligere er aftalt, kan det blive svært - men for begge parter kan det med tiden blive en lettelse ikke at skulle leve op til den andens forventninger, skubbe frustrationer fra sig og måske skulle forstille sig i hverdagen, for at få det hele til at gå.

Der kan blive overskud til at mødes på mere neutral grund, hvor man kan koncentrere sig om hinanden og samværet.

Til toppen