Stamceller

Mange parkinsonramte er interesserede i viden om stamcelleforskningen. Derfor har vi samlet et udvalg af tekster og links om stamceller, som belyser emnet. Du finder de enkelte artikler i menuen til højre.

Sundhedsstyrelsen er slutningen af 2011 blevet bekendt med, at danske patienter af egen drift har søgt stamcellebehandling i udlandet. På den baggrund ønsker Sundhedsstyrelsen at give generelle oplysninger om området.

LÆS MERE: Sundhedsstyrelsen

LÆS MERE: Danske eksperter advarer

Herunder findes en kort beskrivelse af begreber og fagudtryk, som du ofte kan møde, når du læser om stamceller.

Hvad er en stamcelle?

En stamcelle er en umoden celle, hvis datterceller efter celledeling dels kan forblive på stamcelle-niveau som kopi af cellen selv og dels kan udvikle sig til andre, mere specialiserede celletyper. Stamceller findes i det allertidligste fosteranlæg men også senere i fosteret, hos den nyfødte og i en lang række væv hos voksne dyr og mennesker.

Stamceller er på den måde udgangspunkt for den tidlige udvikling og vækst af forskellige væv og organer, mens de senere, når vævene og organsystemerne er dannet, bidrager til fortsat vækst, vedligeholdelse og reparation. Stamceller opdeles i to overordnede hovedtyper: embryonale stamceller og vævsstamceller (også kaldet somatiske stamceller eller ’voksenstamceller’).

Til toppen

De embryonale stamceller

De embryonale stamceller findes i det helt tidlige fosteranlæg, 4-6 dage efter at det befrugtede æg har dannet en såkaldt blastocyst. Blastocysten består af en ydre og en indre cellemasse, hvor cellerne i den ydre cellemasse danner fosterhinder og moderkage, mens den indre cellemasse giver ophav til selve fosteret og dermed alle dets forskellige celletyper. Embryonale stamceller isoleret fra den indre cellemasse har derfor potentiale til at udvikle sig til alle fosterets, barnets og den voksnes celler, men ikke fosterhinder og moderkage.

Til toppen

Vævsstamceller

Vævsstamcellerne som gennem hierakier af datterceller er udviklet fra de embryonale stamceller, findes i forskellig mængde fra sent i fostertilværelsen og resten af livet. Vævsstamcellers opgave er især at erstatte de celler, der tabes ved naturlig omsætning og efter slid, beskadigelse og sygdomme i vævene. I huden, tarmslimhinden og den bloddannende knoglemarv er der stor omsætning af celler, og vævsstamcellerne findes dér i stort antal. I den voksne hjerne findes vævsstamceller imidlertid kun i nogle få områder, og deres naturlige evne til at erstatte syge og tabte nerveceller er meget mindre.

I forhold til embryonale stamceller er vævsstamceller specialiseret til kun at give ophav til de typer af celler, som danner det væv, de selv findes i.

(Denne tekst stammer fra en artikel af Pia Jensen, Ph.D.-studerende, cand.scient., Jens Zimmer, prof. emeritus, dr.med. og Morten Meyer, lektor, Ph.D., Neurobiologisk Forskning, Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet, Odense. Du finder teksten i menuen til højre.) 

Til toppen