Legatmodtagere 2014

Herunder kan du se de 12 legatmodtagere, der i 2014 modtog forskningsstøtte for et samlet beløb på knap 2,4 millioner kroner. Støtten blev uddelt den 25. oktober 2014.

Teksten er skrevet af Lene Werdelin, formand for foreningens forskningsråd.

DOWNLOAD: Oversigt over legatmodtagere i 2014 (pdf)

David Brooks

Professor, David Brooks, Nuclearmedicinsk afdeling og PET centret, Aarhus Universitetshospital.

Projekt: Enhancement of autophagy as a potential therapy in a novel aSYN minipig model of PD.

Beløb: Modtager kr. 276.800.

Den karakteristiske forandring i hjernen hos patienter med Parkinsons sygdom er tilstedeværelsen af forkert foldede og sammenhængende former af et protein, alfa- synuclein (aSYN).

Patienterne mangler evnen til at fjerne dette protein ved autophagi. Abnormt aSYN kan i sig selv medføre yderligere aggregation af aSYN, som spreder sig til andre regioner. For at afprøve effekten af eventuel forebyggende eller beskyttende medicin er det vigtigt at have en relevant dyremodel.

Projektet går ud på at udvikle en stor dyremodel ved at indsprøjte aSYN i hjernen på minigrise. Dette forårsager udbredt aSYN i disse dyrs hjerner og udvikling af parkinsonistiske symptomer. Derefter testes sikkerheden og den mulige neuroprotektive effekt af en metode der stimulerer autophagi af aSYN.

Denne metode består i injektion af Lysosomal-associeret membran protein 2a (LAMP2a), idet nye studier har vist, at injektion af virus vektor båren LAMP2a kan resultere i reduceret niveau af aSYN og af den dopaminerge degeneration hos gnavere.

Når denne metode anvendes på minigrisene, er planen at følge sygdomsudvikling med PET-skanning. Som kontrol vil også grise, der ikke er syge, blive testet med denne metode. Foruden PET skanninger gøres adfærdsundersøgelser, og postmortem studier. Bevillingen går til driftsmidler.
 

Til toppen

Per Borghammer

Overlæge, PhD, dr.med. Per Borghammer, Nuclearmedicinsk afdeling og PET Centret, Aarhus Universitetshospital.

Projekt: Undersøgelser af mave-tarm-kanalen ved Parkinsons sygdom.

Beløb: Modtager kr. 315.000.

Problemer med forstoppelse og mavesmerter er velkendte hos patienter med Parkinsons sygdom. Symptomerne menes at være forårsaget af forstyrret peristaltik i mavesæk og tarm og kan være medvirkende til dårlig optagelse af medicin og dermed bivirkninger som on/off- fænomener. Årsagerne er dog stadig dårligt belyst, og ønskes nu undersøgt ved ny PET-teknik, der kan afsløre muligt tab af den parasympatiske (ufrivillige) nerveforsyning til tarmen. Tarmens tømning og peristaltik undersøges ved at deltagerne sluger to små kapsler, hvorefter man kan følge deres vej gennem tarmen ved hjælp af en ydre detektor.

Samtidig undersøges det parasympatiske system i tarmen med PET-skanning. Fundene fra disse undersøgelser sammenholdes med sygdomsvarighed og symptomer. Undersøgelserne vil medføre en større forståelse for mave-tarm symptomer hos patienter med Parkinsons sygdom. Bevillingen går til drift i form af kapsler og skanninger.
 

Til toppen

Marina Romero Ramos

Lektor, PhD, Marina Romero Ramos, Biomedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Projekt: Analysis of the therapeutic potential of the CD200-CD200R system in Parkinsons disease.

Beløb: Modtager kr. 300.000.

Ny forskning har vist, at udfældet/fejlfoldet aSYN kan medføre en aktivering af hjernens immunceller, mikroglia, med efterfølgende inflammatorisk respons og nervecelledød. Hvis man kan regulere mikroglias funktion så mikroglia forbliver inaktivt, kan det være en ny neuroprotektiv vej at gå. Immunreceptoren CD200R sidder på overfladen af mikroglia, og når den bindes til proteinet CD200, som produceres af nerveceller, så sikres det, at mikroglia forbliver inaktiv. Ændringer, derimod, i forbindelsen mellem CD200R og CD200, medfører abnorm aktivering af mikroglia og efterfølgende forandringer i hjernen.

I projektet undersøges, om ændring i balancen i dette system kan påvirke udviklingen af parkinsonforandringer i aSYN-cellekulturer og i dyremodeller for Parkinsons sygdom. Det vil blive vurderet på 3 måder: Ved neuropatologisk analyse, ved at måle proteinmarkører for neuroinflammation og ved motoriske adfærdsstudier af dyrene. Håbet er, at man ved at regulere mikroglias reaktion kan nedsætte nervecelledød ved Parkinsons sygdom. Bevillingen gives til drift.
 

Til toppen

Morten Meyer

Lektor, PhD, Morten Meyer, Institut for molekylær medicin, Syddansk Universitet, Odense.

Projekt: Effekt af oxygen og kulmonooxid på inducerede pluripotente stamcellers dopaminerge uddifferentiering: molekylær og funktionel karakterisering af celler fra parkinsonpatienter versus raske kontrolpersoner.

Beløb: Modtager kr. 360.000.

I de senere år har man kunnet udvikle pluripotente stamceller ud fra patienters hudceller. De kan herefter modnes til patientspecifikke dopaminerge nerveceller i laboratoriet. Ved at dyrke og modne disse celler har man mulighed for at undersøge de funktionelle og molekylære egenskaber ved netop den celletype, som bortfalder ved Parkinsons sygdom og på en relevant genetisk baggrund. En væsentlig problematik i relation til at forstå sygdomsmekanismerne bedre er, at man skal blive bedre til at styre stamcellernes modning til fungerende dopaminholdige nerveceller. I projektet vil både stamceller fra raske og fra patienter med familiær Parkinsons sygdom indgå og dopaminholdige nerveceller lavet herfra vil blive karakteriseret og sammenlignet ved forskellige molekylære teknikker.

Der vil blive lavet protokoller med henblik på videnskabeligt at afprøve transplantation af disse nerveceller til rotter med påført parkinsonisme. På sigt vil man selvfølgelig ønske at bidrage til at udvikle behandling med stamceller. Bevillingen gives til løn og apparatur.
 

Til toppen

Anne M. Landau

Lektor, Anne M. Landau, Nuclearmedicinsk afdeling og PET centeret, Aarhus universitet.

Projekt: The interplay of alpha synuclein and neuroinflammation in the AAV-aSYN rat model of PD.

Beløb: Modtager kr. 100.000.

Udfældning og spredning af abnormt foldet aSYN synes at være et af de centrale elementer i udviklingen af Parkinsons sygdom. En eventuel tidlig fjernelse af abnorm aSYN kunne lede til en effektiv behandling. Det er derfor vigtigt at have tilgængelige dyremodeller med henblik på at studere processerne og for at kunne finde metoder til at beskytte hjernen mod aSYN udfældning.

I dette projekt vil man bruge en rottemodel, hvor man ved hjælp af virus kan inducere en høj koncentration af human muteret aSYN i den ene hjernehalvdel med efterfølgende parkinsonlignende symptomer hos dyrene. Senere undersøges dyrenes hjerner med en ny radiotracer (3H-diphenylpyrazol) som binder til aSYN. Der undersøges også for dårlig funktion i dopaminterminalerne, der kan være forbundet med udvikling af Parkinsons sygdom, og et eventuelt neuroinflammatorisk response i dyrehjernen efterforskes. Bevillingen gives bl.a. til tracere.
 

Til toppen

Freja Herborg Hansen

Post doc, PhD Freja Herborg Hansen, Laboratoriet for molekylær neurofarmakologi og genetik, Københavns Universitet.

Projekt: Dopamin transporter mutationer - en ny molekylærgenetisk årsag til tidlig debuterende parkinsonsisme.

Beløb: Modtager kr. 50.000.

Ændringer i hjernens indhold af dopamin har afgørende betydning i udviklingen af Parkinsons sygdom, og arvelig parkinsonisme kan skyldes genetiske ændringer i flere af dopaminsystemets komponenter. Ansøgeren og andre har kædet genetiske forandringer i dopamintransporteren (DAT) sammen med både arvelig Parkinsons sygdom og neuropsykiatriske lidelser, men forekomsten af DAT-mutationer er ukendt. Man antager, at mutationer i DAT kan forårsage eller disponere til udvikling af sygdom bestemt af den specifikke mutations effekt eller antallet af mutationer. Man vil derfor søge efter DAT-mutationer hos personer med tidlig Parkinsons sygdom og hvis man finder dem karakterisere disse mutationer. På sigt vil man lave dyremodeller der udtrykker DAT-mutationer.

Bevillingen gives til delvis dækning af udgifter til etablering og karakterisering af knock-in musestammer.
 

Til toppen

Vanesa Sanchez-Guajardo

Lektor, PhD, Vanesa Sanchez-Guajardo, Neurodin, Institut for biomedicin-Health, Aarhus Universitet.

Projekt: Effect of aSYN and dopamin on CD4+ T cells.

Beløb: Modtager kr. 151.500.

Projektet er en fortsættelse af gruppens udredning af immunsystemets rolle ved Parkinsons sygdom. Der er undersøgelser, der tyder på, at CD4 T celler, en af de celletyper der aktiveres af immunforsvaret, er påvirket ved Parkinsons sygdom og at de bidrager til sygdomsforløbet. Dyreforsøg har vist at aSYN kan påvirke T cellernes aktivering, afhængigt af type og mængde. Man ved også, at dopamin kan påvirke T cellefunktionen; særlig de regulatoriske celler (kaldet TREG), der synes at være vigtige for vellykket immunregulerende terapi imod Parkinsons sygdom. Men man ved ikke, om mangel på dopamin ændrer T cellens respons og om de lægemidler der anvendes i behandlingen påvirker cellerne.

Studiet omhandler en nærmere undersøgelse af dels immunsystemet ved Parkinsons sygdom og dels hvilken effekt forskellige typer aSYN har på funktionen af patienters T celler. Man vil også gerne studere hvilken rolle dopamin spiller for T celler hos patienter og hvordan behandlingen påvirker organismen. Det foregår i et samarbejde med Marco Cosantino, Universitetet i Insubria, Varese. Bevillingen gives til igangsættelse af projektet med henblik på større ansøgninger.
 

Til toppen

Daniel Erik Otzen

Professor, Daniel Erik Otzen, iNANO, Aarhus Universitet.

Projekt: Identifikation af nye amyloid-fibrillerings inhibitorer fra planteekstrakter.

Beløb: Modtager kr. 150.000.

I naturen foldes proteiner først til deres endelige struktur efter at de er fremstillet i cellen. Der sker ikke nogen fejlagtig foldning selv hos planter og træer, der lever meget længe. Man har undersøgt hvorfor og fundet, at der i længe-levende træer og planter findes substanser, der forhindrer sammenklumpning af proteiner. Disse hæmmende effekter passer fint med planternes forventede levetid. Med baggrund i denne viden vil man gerne undersøge forholdene i flere plantetyper og isolere og beskrive enkelte molekyler. Man ønsker at studere, om stofferne virker bedst enkeltvis eller i kombination overfor sammenklumpning af proteiner med efterfølgende toxicitet i nogle relevante celle-og dyremodeller. Bevillingen gives til løn.
 

Til toppen

Maria Skaalum Petersen

Post doc, PhD, Maria Skaalum Petersen, Færøerne.

Projekt: Genetiske årsager til Parkinsons sygdom på Færøerne- genotype markører.

Beløb: Modtager kr. 51.678.

Man regner med at såvel livsstilsmæssige som genetiske og miljømæssige forhold bidrager til udvikling af Parkinsons sygdom. Færøerne er et ideelt sted for udforskning af miljømæssige risikofaktorer. Gruppen har arbejdet med dette aspekt gennem flere år på Færøerne. I forbindelse med genealogisk udredning har man fundet, at visse familier var særlig ramt af sygdommen således at flere familiemedlemmer var ramt. Formålet med et tidligere projekt var, ved hjælp af et familiebaseret design, at identificere en eventuel genetisk baggrund for Parkinsons sygdom på Færøerne.

En videreudvikling af det projekt, som der blev givet støtte til sidste år, er en yderligere genetisk kortlægning af den færøske population, hvor hyppigheden af Parkinsons sygdom er dobbelt så høj som i nabolandene. Man ønsker at lave en kohorteundersøgelse, dvs. følge familier over år. Bevillingen gives til løn.
 

Til toppen

Annemette Løkkegaard

Overlæge, PhD, Annemette Løkkegaard, Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Projekt: Long term effects of deep brain stimulation in Parkinsons disease.

Beløb: Modtager kr. 260.843.

Behandling af Parkinsons sygdom med dyb hjernestimulation (DBS) er en effektiv behandling ved avanceret sygdom. Dette er veldokumenteret i studier af kortere varighed, men effekt af behandlingen over lang tid er kun dokumenteret i få studier. Man ønsker derfor at gennemføre en 10 års undersøgelse af effekten af behandling med DBS.

Det drejer sig om at vurdere langtidseffekten på de motoriske symptomer og tillige redegøre for de dermed forbundne bivirkninger i form af kognitive eller adfærdsmæssige ændringer samt vurdere betydningen af dette for pårørende. Alle patienter, der blev behandlet med DBS på Bispebjerg Hospital i perioden 2001 til 2005, vil blive bedt om at deltage og vil blive undersøgt i den bedst behandlede fase og i en ikke behandlet fase.

Alle deltagere vil blive klinisk vurderet og vil få foretaget en neuropsykologisk vurdering ligesom det blev gjort inden operationen og et år efter denne. Projektet forventes at kunne bidrage med ny viden om langtidseffekten af DBS, når det gælder effekt på parkinsonsymptomerne, og når det gælder langtidskomplikationer og bivirkninger. Bevillingen gives til løn.
 

Til toppen

Karin Elisabeth Svensson

Post doc, PhD, Karin Elisabeth Svensson, Afdeling for klinisk epidemiologi, Aarhus Universitet.

Projekt: Vagotomy and the subsequent risk of developing Parkinsons disease: A population based study.

Beløb: Modtager kr. 128.000.

Årsagen til udvikling af Parkinsons sygdom er fortsat ukendt. En teori blandt flere er, at infektion eller anden påvirkning introduceres fra maven eller tarmen til hjernen via nervesystemet. Vagotomi er en kirurgisk overskæring af vagusnervens tråde, der når fra hjernen til maven og som stimulerer mavesækkens syreproduktion. Vagotomi anvendtes tidligere til behandling af mavesår. Hvis denne teori er rigtig, skulle vagotomi kunne beskytte mod udvikling af Parkinsons sygdom. Det vil man undersøge ved at følge en gruppe patienter, som i årene 1977 til 1995 blev vagotomeret, for at se hvor mange af dem, der senere har fået diagnosen Parkinsons sygdom. Den fundne risiko vil blive sammenlignet med risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom hos en gruppe personer af samme alder og køn, der ikke er vagotomeret. Alle deltagere følges til 2012, emigration eller død. Undersøgelsen vil forhåbentlig kunne belyse spørgsmålet om infektion via mavetarmkanalen kan være en del af årsagen.

Bevillingen gives til løn ansøger samt til biostatistiker.

Til toppen

Mikkel Vestergaard Olesen

Post doc, PhD, Mikkel Vestergaard Olesen, Forskningslaboratorium for stereologi og neurovidenskab, Bispebjerg Hospital.

Projekt: Characterization of a pre-clinical animal model of MSA.

Beløb: Modtager kr. 224.490.

Ved multipel system atrofi (MSA) er sygdomsbilledet præget af parkinsonisme, samt forstyrrelser af kroppens automatiske funktioner. Forløbet er alvorligere end ved Parkinsons sygdom og behandlingsmulighederne få. Ligesom ved Parkinsons sygdom ses ophobning af aSYN i hjernen, i visse typer af hjerneceller. Hypotesen er, at ophobningen skyldes en immunologisk reaktion i hjernen, førende til celledød. For at komme til en større forståelse af årsagen til og udviklingen af MSA vil det være af stor vigtighed at udvikle en dyremodel for MSA. For at efterprøve hypotesen om accumulering af aSYN er der udviklet en transgen mus som udtrykker isoformen aSYN 112 i oligodendroglia , en af støttecellerne i hjernen. En koloni af disse er under udvikling i laboratoriet og målet er at afprøve musemodellens validitet ved at foretage adfærdsundersøgelse på forskellige tider af sygdomsudviklingen hos disse mus.

Sideløbende ønsker man at avle en helt ny transgen musestamme, der udtrykker en variant af den velkendte musemodel og som man mener, kan være mere velegnet end den allerede kendte. Projektet er et led i en større videnskabelig projektrække og et resultat af et samarbejde mellem Bispebjerg Hospital (Forskningslaboratorium for stereologi og neurovidenskab) og Rigshospitalet (Neuropsykiatrisk laboratorium), hvor der er sammensat en ekspertgruppe med mange års erfaring indenfor studiet af dyreadfærd. Bevillingen gives til løn.
 

Til toppen