Legatmodtagere 2012

Herunder kan du se de 10 legatmodtagere, der i 2012 modtog forskningsstøtte for et samlet beløb på knap 1,1 millioner kroner. Støtten blev uddelt den 6. oktober 2012.

Teksten er skrevet af Lene Werdelin, formand for foreningens forskningsråd.

DOWNLOAD: Oversigt over legatmodtagere i 2012 (pdf)

Birgitte Ullerup

Cand.scient. Birgitte Ullerup, Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab, Bispebjerg Hospital

Projekt: Postmortem undersøgelser af cerebelli fra patienter med Multipel System Atrofi (MSA) og Parkinsonisme.
Beløb: kr. 104.315

Patienter med MSA er præget af et bredere symptombillede og svarende dertil mere udbredte forandringer i hjernevævet end ved Parkinsons sygdom. Foruden parkinsonistiske symptomer ses blandt andet symptomer fra lillehjernen (cerebellum) i form af styringsbesvær og dårlig balance.

Der foreligger endnu kun sparsomt kendskab til sygdomsmekanismerne og diagnoserne må stilles klinisk. Cerebellums rolle er tillige i stigende grad interessant ved udforskning af bevægeforstyrrelser.

Ved hjælp af hjernevæv fra afdøde er projektets formål via avanceret stereologisk metode (med proportionatoren) at bestemme og sammenligne antallet af to nervecelletyper i lillehjernen hos patienter med henholdsvis Multipel System Atrofi (MSA) og Parkinsons sygdom samt normalt kontrolmateriale i form af hjernevæv.

Celletab er tidligere blevet påvist ved semikvantitative metoder, men aldrig verificeret kvantitativt med stereologi.

Der vil også blive udført molekylærbiologiske undersøgelser på frossent hjernevæv med henblik på at undersøge forekomsten af cellemarkører og faktorer, der stimulerer nervevæv. Sammenligningen mellem MSA og Parkinsons sygdom er interessant grundet symptomfælleskabet og at begge sygdomme er alfa-synucleinopatier.

Til toppen

Katrine Koch Lund-Hansen

Cand.scient. Katrine Koch Lund-Hansen, Klinisk Genetisk Afdeling, Odense Universitetshospital & Kennedy Centret, Glostrup

Projekt: Genetiske og patogenetiske mekanismer ved Parkinsons sygdom og dystoni.
Beløb: kr. 30.000

Katrine Koch Lund-Hansen vil undersøge, om der hos en række patienter med Parkinsons sygdom kan påvises mutationer i relevante gener, herunder bl.a. LRRK2.
Endvidere vil man undersøge virkningen af ændringer i LRRK2 på forskellige signalsystemer, der har betydning for proteinnedbrydning, for dannelse af nye celler og for mitochondriernes funktion.

Projektet udføres i et samarbejde mellem Klinisk Genetisk Afdeling i Odense og Kennedy Centret i København. Projektets dele er meget relevante for forståelsen af årsager og mekanismer involveret i Parkinsons sygdom og andre sygdomme med mangel på dopamin.

Til toppen

Marina Romero Ramos

Lektor, Ph.D.  Marina Romero Ramos, Biokemisk afdeling, Biomedicinsk Institut, Aarhus Universitet

Projekt: CD163+macrophages as tools for neuroinflammatory modulation in Parkinsons disease.
Beløb: kr. 200.000

Årsagen til tab af nerveceller ved Parkinsons sygdom er fortsat ukendt, men inflammation og aktivitet i hjernens immunceller microglia synes at spille en central rolle. Microglia er en del af hjernens hvide støttevæv. 

Marina Ramos har i eksperimentelle α-synuclein modeller for Parkinsons sygdom vist, at tilstedeværelsen af forskellige undertyper af microglia kan modulere sygdomsudviklingen, således at microglia, der er overaktiveret, synes at være skadelige, mens mindre aktive microglia er beskyttende.

Denne modulering af microglia, som ikke bare er betinget af celledød/tab, synes at falde sammen med infiltration lokalt af det beskadigede hjernevæv med en bestemt type af celler: makrofager (CD163+ makrofager) fra blodbanen. Disse er påvist i hjerner med skader i det dopaminerge nigrostriatale system efter indgift af 6-OHDA og i transgen eller virus-medieret α-synuclein-baserede modeller. Det er vist, at man kan binde stoffer til makrofagerne og derved få dem til at udvise anti-inflammatorisk aktivitet.

Formålet er nu i eksperimentelle dyremodeller for Parkinsons sygdom og hos patienter at udforske om CD163+populationen  kan anvendes til anti-inflammatorisk aktivitet ved f.eks. at levere medikamenter til hjernen og ved at fastholde microglia på den neuroprotektive form i den parkinsonsyge hjerne.

Til toppen

David Woldbye

Lektor, cand.med. Ph.D., David Woldbye, Proteinlaboratoriet, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet

Projekt: NPY genterapi til behandling af Parkinsons sygdom.
Beløb: kr. 45.000

Et naturligt forekommende signalstof kaldet NPY har vist sig at kunne øge dopamin i en del af hjernen (striatum), og det er endvidere kendt, at NPY kan have en beskyttende virkning på celler. Muligheden for at udvikle lægemidler til behandling af Parkinsons sygdom på baggrund af denne viden om NPY er derfor lige for, men vanskeliggøres af, at NPY vil blive nedbrudt på vej ind i hjernen, hvor det skal virke.

Projektet er en videreføring af et ”gen-terapi projektet”, der modtog støtte i 2011 og baserer sig på nye fund vedr.  hvilke receptorer, som NPY, herunder det transgent udtrykte, virker på.

Ideen om en mulig neuroprotektiv og måske neuronstimulerende effekt i relation til skader på det nigrostriatale system er interessant.

Til toppen

Christina Funch Lassen og Klaus Kaae Andersen

Læge, Ph.D., Christina Funch Lassen og Klaus Kaae Andersen, Kræftens Bekæmpelse, København

Projekt: Anvendelse af ”directed acyclic graphs” i udviklingen af fokuserede analyser af årsager til Parkinsons sygdom.
Beløb: kr. 100.000

Beløbet som gives til 2 måneders løn til Christina Funch Lassen med henblik på anvendelse af ny statistisk metode i det epidemiologiske projekt ”Parkinson sygdom i Danmark” (PASIDA), og sammenskrivning af artikler.

Christina Funch Lassen har i flere år arbejdet med epidemiologisk forskning indenfor Parkinsons sygdom i et amerikansk-dansk samarbejde funderet i Kræftens bekæmpelse.

PASIDA er et udredningprojekt, der skal belyse, om der er miljøfaktorer eller andre ydre faktorer, der enkeltvis eller i kombination disponerer til sygdommen.

Optimal behandling og udnyttelse af eksisterende data vedr. Parkinsons sygdom i Danmark med påvisning af mulige sammenhænge mellem forskellige påvirkninger og sygdommens optræden er vigtig og relevant.

Til toppen

Pia Jensen

Postdoc., cand.scient. Ph.D. Pia Jensen, Neurobiologisk Forskning, Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet

Projekt: Farmakologisk stabilisering af Hypoxia Inducible Factor 1alfa (HIF1α): effekt på overlevelse og dopaminerg uddifferentiering af embryonale og neurale stam celler.
Beløb: kr. 150.000

Projektet bygger på tidligere udviklede metoder og internationalt samarbejde med det formål at øge forståelsen af udvikling og uddifferentiering af de dopaminerge nerveceller i substantia nigra. Denne viden skal bruges ved fremstilling af transplantable dopaminerge neuro-blaster til behandling af Parkinsons sygdom.

Baseret på disse foreløbige resultater er fokus i dette projekt på HIF1α, som øges i hjernevævet med nedsættelse af ilt-tensionen (hypoxi) og  i den sammenhæng  bevirker udvikling af stamceller. Det skyldes, at lav Ilt-spænding stabiliserer ovennævnte faktor HIF1α,  hvilket stimulerer og udvikler neurale stamceller til dopaminerge celler. Lav ilt-spænding kan tillige stimulere den dopaminerge udvikling af CNS celleforstadier.

Spørgsmålet er, om andre stabiliserende faktorer på HIF1α  kunne have tilsvarende god effekt på humane embryonale og neurale stamceller og stamcelle-udviklede dopaminerge celler. Man har adgang til sådanne stabiliserende molekyler og vil undersøge udvikling og transplantation af stamceller under forskellige forhold med og uden disse.

Til toppen

Albert Gjedde

Professor Albert Gjedde, Proteinlaboratoriet, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet

Projekt: Kortlægning af centrale og perifere noradrenalin baner hos patienter med Parkinsons sygdom.
Beløb: kr. 100.000

Det er et stort klinisk projekt, som involverer PET-scanning  af patienter med Parkinsons sygdom og kontrolpersoner, der er klinisk testet. Formålet er at undersøge, om ufrivillige bevægelser (som kan være fremprovokeret af  L-dopa), kan skyldes, at nogle patienter frigiver mere noradrenalin end andre efter indgift  af en dosis L-dopa. Denne frigivelse kan måles ved at måle bindingen til C-11 mærket yohimbin (PET). Ved hjælp af en anden PET-ligand kan det måles, om det skyldes tab eller nedregulering af noradrenalins transportprotein.

Et sådant tab forsøges sat i relation til forekomst af depression, tab af lugtesans, autonom dysfunktion og ændret kognition (adfærd, overblik, hukommelse og lignende).

Projektet adresserer samtidigt hypotesen om et initialt indsættende tab af noradrenerge nerveceller som en del af Parkinsons sygdom. Undersøgelsen er baseret på forskningsgruppens og PET Centrets internationalt ledende ekspertise vedr. PET analyser og udvikling af ligander til studiet af hjernens signalsystemer og funktionelle netværk.

Til toppen

Knud Larsen

Lektor, Knud Larsen, Institut for Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet

Projekt: Spiller epigenetik en rolle i Parkinsons sygdom? Epigenetiske analyser af grisemodeller for Parkinsons sygdom.
Beløb: kr. 80.000

Epigenetik er arvelige ændringer, som ikke direkte omfatter forandringer i selve arvemassen - DNA,  men som alligevel ændrer DNA ved biokemiske forandringer som f.eks. methylering. Forskningsgruppen har tidligere frembragt fire orner med transgen overekspression af en muteret version af α-synuclein, som sættes i forbindelse med arvelig Parkinsons sygdom og findes i Lewy bodies. Grisene udvikler parkinsonistiske symptomer.

I projektet vil man i de transgene grise og i de inkluderede raske kontrolgrise undersøge methyleringsgraden i udvalgte gener som man ved er af betydning for udvikling af Parkinsons sygdom.

Til toppen

Kristian Winge

Overlæge, Ph.D., Kristian Winge, Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Projekt: Fortsat udvikling af Bispebjerg Movement Disorders Biobank (BMDB).
Beløb: kr. 91.644

Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital søger støtte til aflønning af en forskningssygeplejerske 1 dag om ugen med henblik på hjælp og rådgivning til patienter, der har sagt ja til at deltage i forskning og med henblik på assistance i forbindelse med undersøgelser.

Ansøgningen om driftmidler til BMDB demonstrerer det relevante i opretholdelsen af en biobank af nævnte type til fremme af  dansk  forskning indenfor Movement Disorder området.

Der begynder at komme interessante resultater fra biobank-indsamlet materiale, og der er planlagt 4 projekter med relevans for Parkinsons sygdom. Der er gode samarbejdspartnere, men det er essentielt at få indsamlet så meget og så godt materiale som muligt til biobanken. Det er her af væsentlig betydning at have en fastansat projektsygeplejerske. 

Til toppen

Vagn Erik Lisbjerg Johnsen

Klinisk assistent, post.doc. Vagn Erik Lisbjerg Johnsen, Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Projekt: Effekten af STN DBS ved Parkinsons sygdom på hjernebarkens (og dybere liggende strukturers) aktivering, målt ved Magnetoencephalografi.
Beløb: kr. 196.000

Undersøgelsen skal forsøge at afdække, hvad der sker i hjernebarken og i de dybere strukturer, når der gives dyb hjernestimulation (DBS) i nucleus subthalamicus (STN) ved Parkinsons sygdom.

Effekten på de motoriske symptomer ved DBS skyldes muligvis ændringer i hjernens kommunikation gennem påvirkning af netværk frem for lokal påvirkning af nerveceller. Denne kommunikation foregår ved svingninger i frekvensmønstre - såkaldte frekvensbånd - der kan måles ved en ny metode kaldet Magnetoencephalografi (MEG).

Ved hjælp af MEG vil man registrere magnetfelter i hjernebarken. MEG kan måle svingninger i frekvensmønstre som er udtryk for kommunikation i hjernen. Frekvensbånd kan veksle med aktivitetesniveau som skifter med henholdsvis svind af dopamin eller tilførsel af L-dopa og måske ved dyb hjerne stimulation (DBS).
Hypotesen er, at man ved STN DBS ser ændring af frekvensbåndene til et højere niveau og at afbrydelse af stimulationen nedsætter aktivitetesniveauet.
Undersøgelsen vil desuden øge forståelsen for hjernens kommunikation generelt.

Teksten er skrevet af Lene Werdelin, formand for forskningsrådet

Til toppen