Ofte stillede spørgsmål

Den europæiske parkinsonorganisation EPDA lancerede i 2010 en stor kampagne vedrørende non-motoriske symptomer, og nedenstående tekst stammer fra en bog, som EPDA udgav i denne sammenhæng. Bogen er også oversat til dansk - og kan blandt andet bestilles via webshoppen.

Ved at 'klikke' på et af de røde emner herunder, kan du springe direkte til det ønskede emne. Ellers kan teksten også læses kronologisk.

Hvad er non-motoriske symptomer?

Non-motoriske symptomer på Parkinsons sygdom er ikke relateret til bevægelsesvanskeligheder. Selvom Parkinsons sygdom traditionelt defineres som en bevægelsesforstyrrelse, er den også forbundet med en lang række adfærdsmæssige/neuropsykiatriske og fysiske symptomer, som kan have alvorlige konsekvenser for livskvaliteten.

Disse kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet, lige fra de tidligste stadier, selv før de motoriske symptomer bemærkes, til det allersidste stadie af Parkinsons sygdom. Non-motoriske symptomer kan ende med at dominere sygdommen, efterhånden som den udvikler sig.

Til toppen

Hvad er årsagen til non-motoriske symptomer?

Årsagerne til de non-motoriske symptomer er stadig stort set ukendte. Man mener, at nedbrydningen af både dopaminerge og ikke-dopaminerge systemer kan medvirke til deres opståen. Ved Parkinsons sygdom degenererer de dopaminproducerende neveceller i flere hjerneområder, som regulerer adfærd og fysiske funktioner, progressivt og hurtigere end ved almindelig aldring. Konsekvensen er, at mængden af dopamin i hjernen falder fortløbende, så der opstår et underskud.

Dette griber ikke kun ind i bevægelsesapparatet, men kan også påvirke de nerver, der kontrollerer andre kropsfunktioner, såsom søvn og evnen til at føle smerter, hvilket fører til udvikling af bestemte non-motoriske symptomer. For nylig er der også fremkommet oplysninger, der peger i retning af betydningen af andre budbringere i hjernen (f.eks. symptomer uden relation til dopamin), som kan føre til andre non-motoriske symptomer, såsom depression og inkontinens. 

Til toppen

Hvor almindelige er non-motoriske symptomer?

Non-motoriske symptomer kan forekomme i alle stadier af Parkinsons sygdom, og deres hyppighed øges i løbet af sygdomsforløbet. Nogle symptomer er mere almindelige end andre. Kompleksiteten i at genkende og forstå non-motoriske symptomer gør det svært at fastslå, hvor almindelige de er. Læger genkender måske ikke de non-motoriske symptomer i op til 50 % af tilfældene.

For eksempel kan smerter, som er ét af de mest almindelige non-motoriske symptomer, forekomme hos mellem 40 og 75 % af alle parkinsonpatienter. Ny forskning har afsløret, at op til 90 % af parkinsonpatienterne har mindst ét ikke-motorisk symptom, og at omkring 10 % har op til fem non-motoriske symptomer.

Til toppen

Hvordan kan man vide, om symptomer er relaterede til Parkinson?

I de tidlige stadier af Parkinsons sygdom kan det være svært at afgøre, om et bestemt symptom er knyttet til sygdommen, især hvis der ikke er nogen åbenlyse motoriske symptomer. Mange andre faktorer, inklusive de medicinforårsagede bivirkninger og andre sygdomstilstande, kan give symptomer, som minder om de non-motoriske symptomer på Parkinsons sygdom. Hvis der er mistanke om non-motoriske symptomer, er det vigtigt at kontakte en specialist, som vil være i stand til at undersøge det nærmere.

Til toppen

Diagnose alene på basis af non-motoriske symptomer?

Parkinsons sygdom er per definition en bevægelsesforstyrrelse. Selvom non-motoriske symptomer er en vigtig del af sygdommen, fokuserer de nuværende diagnosekriterier på at identificere de klassiske motoriske parkinsonsymptomer, nemlig stivhed, hvilerystelser og langsom udførelse af bevægelser.

Non-motoriske symptomer, såsom lugteforstyrrelser (olfaktorisk dysfunktion), søvnforstyrrelser (især REM-søvnadfærdsforstyrrelse), forstoppelse og depression, kan ofte forekomme inden de motoriske symptomer og kan fungere som en tidlig markør, som kan føre lægen til diagnosen Parkinsons sygdom. Men de non-motoriske symptomer kan på nuværende tidspunkt ikke danne basis for en diagnose alene.

Til toppen

Hvilke symptomer i hvilke sygdomsstadier?

Der hersker den almindelige fejlopfattelse, at non-motoriske symptomer kun opstår sent i forløbet ved Parkinsons sygdom. Mange symptomer, inklusive lugteforstyrrelser (olfaktorisk dysfunktion), dvs. ændringer i lugtesansen, depression, forstoppelse, visse søvnforstyrrelser og impotens (erektil dysfunktion), kan forekomme mange år forud for motoriske symptomer og parkinsondiagnosen.

Symptomer, såsom demens, kognitiv svækkelse (langsommelighed i tankegang, ræsonnement og opfattelse), pludseligt blodtryksfald (ortostatisk hypotension), er mere almindelige i sene stadier af sygdommen. Alle non-motoriske symptomer, uanset hvornår de viser sig første gang, har en tendens til at blive mere alvorlige, efterhånden som sygdommen udvikler sig.

Til toppen

Er non-motoriske symptomer altid til stede?

Det er endnu ikke muligt at forudsige, hvilke symptomer der vil ramme en given person, og disse symptomers intensitet kan variere meget fra person til person. Symptomer kan også opstå i alle stadier af Parkinsons sygdom. Dette, kombineret med vanskeligheden ved at opdage og forstå non-motoriske symptomer, gør det svært at fastslå, om alle parkinsonpatienter vil få dem.

Indtil nu er der dog tegn på, at non-motoriske symptomer er et universelt kendetegn ved Parkinsons sygdom. Det er vigtigt for læger at være opmærksom på alle advarselssignaler, som kan være tegn på begyndende Parkinsons sygdom og føre til en diagnose, eftersom tidlig behandling har vist sig at være gavnlig.

Til toppen

Non-motoriske symptomer resten af livet?

Non-motoriske symptomer har en tendens til at blive mere og mere almindelige og tilstedeværende under hele parkinsonforløbet. Symptomer aftager generelt ikke med tiden, men har tendens til at blive mere alvorlige, jo længere sygdommen har varet. Det er endnu ikke muligt at forudsige, hvilke non-motoriske symptomer, der vil ramme en parkinsonramt, og hvornår dette sker. Det varierer også fra person til person, hvor alvorlige symptomerne er.

Til toppen

Kan non-motoriske symptomers opståen forebygges eller udsættes?

Da det er svært at forudsige, om og hvornår non-motoriske symptomer opstår, er det også problematisk at forebygge eller forsinke disse symptomers opståen. Når et symptom er erkendt, kan dets påvirkning dog reduceres med passende tilgængelig behandling.

Forskning har vist, at nogle behandlinger kan hjælpe til at forsinke udviklingen af Parkinsons sygdom. I de pågældende undersøgelser er den samlede Parkinsons sygdomsskala (UPDRS, Unified Parkinson’s Disease Rating Scale) blevet brugt som et mål for forbedring. UPDRS tager højde for indvirkningen af behandlingen på både motoriske og non-motoriske symptomer og på den samlede livskvalitet. Indtil videre har undersøgelserne vist, at disse behandlinger, når de gives tidligt, kan hjælpe til at forsinke sygdomsudviklingen generelt.

Til toppen

Hvilke behandlingsformer virker på non-motoriske symptomer?

Mange symptomer på Parkinsons sygdom, særligt motoriske, men også nogle non-motoriske symptomer, skyldes patologisk reduktion af dopamin i hjernen. De fleste parkinsonbehandlinger korrigerer for denne ubalance.

Dog er ikke alle non-motoriske symptomer dopaminafhængige, hvorfor det enkelte symptom skal behandles med passende terapi.

Depression ved Parkinsons sygdom kan f.eks. sommetider behandles med antidepressive midler, såsom selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI) og tricykliske antidepressive midler, og sommetider med ikke-farmakologisk terapi. Der foreligger dog endnu ikke nok bevis til at understøtte sikkerheden og effekten af disse behandlinger af depression ved Parkinsons sygdom. Man er også bekymret for, at visse antidepressive midler kan forværre motoriske symptomer eller reducere effekten af anden parkinsonbehandling. Der er tilsvarende kun få beviser for eller imod brug af standardbehandlinger mod smerter, overdreven træthed i dagtimerne og demens ved Parkinsons sygdom.

Effektiv behandling af hvert symptom skal håndteres patientspecifikt, idet alle reagerer forskelligt på forskellig medicin, for så vidt angår effekt og mulige bivirkninger.

Til toppen

Behandling af både motoriske og non-motoriske symptomer?

Da nogle motoriske og non-motoriske symptomer stammer fra den samme underliggende årsag, f.eks. reduktion af dopamin i hjernen, er det muligt, at behandling, der retter op på denne ubalance, kan føre til forbedringer i begge typer symptomer. Nogle non-motoriske symptomer reagerer på denne type behandling, nemlig: udmattelse, depression, apati, angst, impotens (erektil dysfunktion), nogle urinvejsforstyrrelser, smerter, forstoppelse, uro i benene og periodiske haltebevægelser.

Andre symptomer reagerer ikke på og kan endda forværres af dopamin-substitutionsterapi. Disse inkluderer: Parkinson-hyperpyreksisyndrom (en pludselig kropstemperaturstigning), hævelse i benene (ødem i benene), hjertekomplikationer hallucinationer, vrangforestillinger, overdreven træthed i dagtimerne, søvnløshed, kvalme, diarré, forstoppelse og pludseligt blodtryksfald (ortostatisk hypotension).

En læge med speciale i Parkinsons sygdom kan rådgive om, hvilke behandlinger, der egner sig til behandling af den enkelte patients symptomer.

LÆS MERE: Behandling af Parkinsons sygdom

Til toppen

Hvornår bør behandling begynde?

Jo før symptomer bliver behandlet effektivt, jo mindre effekt vil de have på livskvaliteten, selv hvis mulige bivirkninger regnes med. Mennesker, som ikke behandles for deres Parkinsonsymptomer, får dårligere resultater i livskvalitetstest.

Der er også en voksende samling beviser, som peger på, at nogle behandlinger af Parkinsons sygdom kan sinke sygdomsudviklingen og hjælpe til en forhøjet livskvalitet i en længere periode. Forhåbentlig kan bedre forståelse af de non-motoriske symptomer medvirke til tidligere diagnosticering og dermed give tidligere adgang til behandling.

Til toppen

Alternativer til farmakologisk behandling?

Motion og livsstilsændringer kan forbedre velværet og ydeevnen hos mennesker med Parkinsons sygdom, både med hensyn til deres motoriske og non-motoriske symptomer. Livsstilsændringer, såsom regelmæssig træning og fysioterapi, menes at afhjælpe motoriske symptomer, som igen kan afhjælpe depression og angst. Tilsvarende kan en fiberrig kost for nogle parkinsonramte afhjælpe forstoppelsesproblemer. Der er dog ikke blevet forsket så meget på dette område, og med yderligere forskning, vil andre ikke-farmakologiske behandlingsformer kunne afdækkes.

LÆS MERE: Træning og Parkinsons sygdom

Til toppen

Kan non-motoriske symptomer være en bivirkning?

Nogle lægemidler til behandling af motoriske symptomer kan fremkalde non-motoriske symptomer som en bivirkning. Disse inkluderer i varierende grad: Parkinson-hyperpyreksisyndrom (en pludselig kropstemperaturstigning), hævelse i benene (ødem i benene), hjertekomplikationer, hallucinationer, vrangforestillinger, overdreven træthed i dagtimerne, søvnløshed, kvalme, diarré, forstoppelse og pludseligt blodtryksfald (ortostatisk hypotension). En kombination af forskellige behandlinger og andre faktorer kan medvirke til at fremkalde et bestemt symptom

Det er vigtigt at læse vedlagte patientinformationspjece for hver type medicin for yderligere detaljer og at konsultere en specialist for at afgøre den virkelige årsag til det enkelte symptom.

LÆS MERE: Bivirkninger

Til toppen

Forskes der i non-motoriske symptomer?

Der har været voksende interesse for og anerkendelse af, at non-motoriske symptomer er et vigtigt og afgørende aspekt af Parkinsons sygdom. Som følge heraf er der taget skridt til at øge forståelsen med det håb at opdage effektive og succesfulde behandlingsformer. Forskning i medicin gennemføres kontinuerligt. Der er i øjeblikket flere nye parkinsonpræparater under udvikling og der er også nye kirurgiske teknikker og genterapi på vej.

Til toppen

Hvor findes der mere information?

Der er mange brugbare kilder til information, der specifikt handler om non-motoriske symptomer. Besøg følgende websteder for mere information:

LÆS MERE: International non-motor gruppe (engelsk)

LÆS MERE: Den europæise parkinsonorganisation, EPDA (engelsk)

Til toppen