Medicinbivirkninger

Ved at 'klikke' på et af de røde emner herunder, kan du springe direkte til det ønskede emne. Ellers kan teksten også læses kronologisk.

Medicinbivirkninger

Når en medicinsk behandling påbegyndes, er det den behandlende læges opgave at informere patienten om effekten af medicinen og risikoen for bivirkninger. Som tommelfingerregel er det primært de bivirkninger, som forekommer relativt hyppigt, der skal informeres om. Det vil sige bivirkninger, som forekommer hos over omkring 2-5 procent af de behandlede.

For nogle bivirkninger gælder denne regel dog ikke. Det drejer sig om bivirkninger, som er særligt farlige for helbredet. De senere år er registreret bivirkninger til parkinsonmedicin af en anden karakter, som har beskeden betydning for helbredet, men kan have stor effekt på patientens tilværelse i øvrigt. Det drejer sig om psykiatriske bivirkninger til parkinsonmedicin. Nogle af disse bivirkninger har der kun været kendskab til i relativt kort tid.

Til toppen

Indlægsseddelen

Alle bivirkninger, som er registreret ved et givent lægemiddel, står som udgangspunkt noteret på indlægsseddelen som følger med medicinpakningen. Listen kan derfor være ganske lang og noget uoverskuelig og giver måske ikke altid et godt billede af de bivirkninger, som i praksis er af betydning ved behandlingen. Vejledningen hos neurologen eller sygeplejersken kan derfor hjælpe patienten til at danne sig et overblik over eventuelle konsekvenser af en medicinsk behandling.

Til toppen

Bivirkninger til parkinsonmedicin

Al medicin mod parkinsons sygdom kan i princippet give psykiatriske bivirkninger. De såkaldte agonister indebærer formentlig større risiko end de præparater som indeholder levodopa. Behandlingen er som regel relativt simpel - hvis blot problemerne opdages og man får talt med lægen om dem. Ofte er det en fordel, hvis ægtefællen eller anden omsorgsperson ligeledes informeres om risikoen for disse bivirkninger.

Til toppen

Hallucinationer

Den hyppigst forekommende psykiatriske bivirkning er tendens til hallucinationer og - mindre hyppigt - fejlfortolkninger eller såkaldte vrangforestillinger. Hallucinationerne vil som oftest have karakter af syner. Kun meget sjældent forekommer hørehallucinationer. Disse problemer kan typisk forekomme efter mange års behandling og hyppigere hos ældre end yngre. Behandlingen består vanligvis i en reduktion af behandlingen eller omlægning til anden medicin. I sjældne tilfælde kan det være gavnligt at give en ganske lille dosis medicin mod hallucinationer.

Udløsende faktorer kan være undervægt, infektion, forstyrret saltbalance og væskemangel. Disse kan bidrage til risikoen for hallucinationer og skal derfor så vidt muligt diagnosticeres og behandles - og allerhelst forebygges.

Til toppen

Overforbrug af parkinsonmedicin

Angsten for og ubehaget ved at gå ”off”, kan hos få patienter give anledning til en overbehandling af parkinsonmedicin. Billedet vil typisk være præget af hyppige overbevægelser og faldende vægt. Og måske nogen tendens til at miste det mentale overblik. Behandling er også her i samråd med lægen, reduktion af medicinen.

Til toppen

Impulskontrolforstyrrelser

Problemer med at styre impulser kan ligeledes være udløst af parkinsonmedicin. Dette fænomen forekommer dog sjældent, hvilket vil sige hos få procent af alle parkinsonpatienter. Statistisk set synes yngre mænd, som tidligere har haft hang til alkoholoverforbrug eller ludomani, at have større risiko for denne type bivirkninger end andre. Alle kan dog i princippet komme ud for tegn på kontroltab og skal derfor være opmærksomme på fænomenet. 

Tegnene kan være i form af øget lyst til seksuelt samvær, spilletrang (ludomani), øget lyst til at shoppe, øget spisetrang eller generelt øget villighed til at tage chancer. Til tider vil ægtefællen eller andre personer tæt på den parkinsonramte bemærke tegn på impuls kontrol forstyrrelser, før den parkinsonramte selv er klar over, at en ændring finder sted. Desværre kan disse ændringer i sjældne tilfælde føre til ulykkelige situationer med eksempelvis ægteskabelige problemer eller gæld. Det er derfor af stor betydning, at problemerne erkendes, og diskuteres med den behandlende neurolog. Behandlingen er som ved de øvrige bivirkninger relativt simpel, nemlig omlægning af medicinen.

LÆS MERE: Impulskontrolforstyrrelser - hvor skal du gå hen?

Til toppen

Forebyggelse

Den vigtigste faktor for at undgå og behandle de nævnte bivirkninger er kendskab til deres eksistens. Det gælder både patienten, dennes omsorgspersoner og den praktiserende læge.

Patienter med tendens til overbehandling skal generelt undgå præparater med hurtig indsættende virkning, som eksempelvis Quick-formuleringer. Medicinforbruget vil også være lettere at styre, hvis man undgår ”p.n.” medicin, altså medicin som tages ”efter behov”.  Det kan være en fordel at få hjælp af en hjemmesygeplejerske til at styre medicinforbruget. Et tæt samarbejde mellem neurolog, egen læge og hjemmeplejen vil også bidrage til bedre regulering af medicinforbruget.

Generelt tåler man medicinen dårligere, hvis man har en infektion, er i væskeunderskud, er forstoppet, har forstyrret saltbalance, har problemer med at tage medicinen som neurologen har anbefalet eller hvis nattesøvnen er dårlig. Patienten og omsorgspersonerne må derfor gerne være opmærksomme på, om der foreligger en af disse tilstande og tale med egen læge eller neurologen om det.

(Teksten er skrevet af Parkinsonforeningens lægekonsulent Tove Henriksen og blev bragt i Parkinson Nyt, juni 2011, nr. 2)

LÆS MERE: Foreningens lægekonsulent

Til toppen