MSA - Multipel System Atrofi

Multipel betyder mange. System hentyder til hjernens forskellige systemer og funktioner og atrofi betyder svind, dvs. svind eller tab af nerveceller. Sygdommen blev første gang beskrevet i 1989 af den engelske neurolog Niall Quinn. I 1996 blev der enighed om navnet MSA og en række sygdomskriterier blev fastlagt. Kriterierne er siden revideret. Det anslås, at der findes knap 250 personer i Danmark med MSA.

MSA er en kronisk sygdom, som gradvis forværres. Den gennemsnitlige alder, hvor symptomerne opstår, er 53 år.  Hovedsymptomerne er forstyrrelser i det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem styrer blandt andet blodtryk, temperaturregulering, tale- og synkefunktion, vandladning, afføring og potens.

Dette kan betyde, at der kan opstå problemer med blodtryksfald ved stillingsskift, dvs. blodtryksfald over flere minutter efter, at man har rejst sig. Det beskrives ofte som, at man mister farvesyn, ømhed i nakkemuskulaturen, indsnævring af synsfeltet og at det sortner for øjnene.  Der kan også opstå problemer med temperaturreguleringen samt kolde hænder og fødder. Nogle oplever talevanskeligheder med svag monoton stemme, højere toneleje og problemer med at ramme og holde en bestemt tone. Nedsat tygge- og synkehastighed ses også.

MSA-ramte kan opleve stærkt bydende vandladningstrang, tendens til ikke at tømme blæren helt ved vandladning og risiko for udvikling af urininkontinens. En del generes af forstoppelse. Hos mænd er impotens et ikke sjældent symptom. Vejrtrækningen kan hos enkelte ændres, og der kan opstå en pibende vejrtrækning – specielt i nattetimerne eller ved host eller grin, hvor luften hives kraftigt ind.

Udover forstyrrelserne i det autonome nervesystem vil der være:

  • Parkinsonisme, hvor hovedsymptomerne er langsommelighed, stivhed i muskulaturen, gang og balancebesvær - men sjældent rysten. Denne variant af MSA kaldes MSA-P, hvor P hentyder til parkinsonisme.

Og/eller

  • Ataksi, som er styringsbesvær og problemer med at koordinere bevægelserne. Der kan opstå rykvise bevægelser, som bl.a. kan påvirke gang- og balance. Ataksien opstår på grund af forstyrrelser i lillehjernen. Disse forstyrrelser kan også forårsage problemer med øjets bevægelighed samt taleforstyrrelser. Denne variant af MSA kaldes MSA-C, hvor C hentyder til cerebellum, der er lillehjernen på latin.

Der er som regel lige mange motoriske symptomer i begge sidder af kroppen. Hos en del ses en ludende holdning, hvor hovedet falder forover og kroppen hænger til den ene side. Der kan forekomme spjæt af arme, hænder, fingre og/eller ben.

Nogle MSA-ramte udvikler kognitive problemer i lettere grad, der kan påvirke evnen til at opfatte, tænke, samle viden og udtrykke sig. Der kan være tale om let påvirket hukommelse, overblik, problemløsning og planlægning. De kognitive vanskeligheder udvikler sig uafhængigt af graden af de motoriske vanskeligheder. En del MSA-ramte udvikler depression, og den manglende kontrol over følelsesmæssige udtryk kan resultere i tvangslatter eller gråd.

Ved MSA optræder søvnproblemer ofte som et symptom på sygdommen. Søvnproblemerne benævnes REM-søvnsforstyrrelser. REM-søvn er drømmesøvn. Generne er ofte karakteriseret ved motorisk uro, talen i søvne og eventuelt råben. For den enkelte kan det opleves som meget livlige drømme og tendens til mareridt.

I modsætning til Parkinsons sygdom er MSA livstidsforkortende. Der findes dog trænings- og behandlingsmuligheder, der retter sig mod symptomerne og dermed vil kunne øge livskvaliteten hos den enkelte.

Landforeningen for Multipel System Atrofi har som hovedformål at udbrede kendskabet til MSA. Foreningen har udarbejdet flere pjecer og har en informativ hjemmeside.

LÆS MERE: MSA's hjemmeside

LÆS MERE: Forløb og behandling

LÆS MERE: Parkinsonforeningens rådgiver i atypisk parkinsonisme

(Denne tekst stammer fra brochuren Atypisk parkinsonisme, der er skrevet af foreningens rådgiver i atypisk parkinsonisme Anders Clausen.)