DLB - Demens med Lewy Bodies

Demens med Lewy Bodies kaldes også Lewy-body-demens. Sygdommen har navn efter Friedrich Heinrich Lewy, der var en tysk neurolog i starten af 1900-tallet. Han opdagede et legeme i nervecellen og på engelsk benævnes disse legemer ’Lewy Bodies’. De findes i hjernebarken og dybt i hjernen på DLB-ramte.

DLB er den hyppigste form for atypisk parkinsonisme. Ligesom Parkinsons sygdom opstår sygdommen oftest i 60-70 års alderen. De parkinsonistiske symptomer ligner ofte symptomerne ved Parkinsons sygdom meget, men udover disse motoriske symptomer er der kognitive problemer, der kan påvirke evnen til at opfatte, tænke, samle viden og udtrykke sig. Ofte er der i starten af sygdommen sjældent hukommelsesproblemer. Derimod kan der komme problemer med manglende overblik, nedsat orienteringsevne og nedsat evne til at planlægge og strukturere. Problemer med svigtende opmærksomhed, lidt træg tankegang og nedsat dømmekraft ses hos en del. Det kan medføre, at den sygdomsramte taber tråden i en samtale og har svært ved at indstille sig på forandringer i dagligdagen.

Ofte vil der tidligt i forløbet være tendens til synshallucinationer. Hallucinationerne er ofte meget detaljerede og virkelighedstro, og der er ofte tale om mennesker, som man måske kender eller har kendt - eksempelvis nærstående familiemedlemmer. Det kan også dreje sig om dyr og insekter, hvor knasterne i træbordet eller prikkerne på tapetet bliver til fluer eller biller.

Der kan komme andre vrangforestillinger og paranoide tanker, men det er sjældent. De paranoide tanker kan for eksempel omhandle, at den sygdomsramte kan blive i tvivl om andres intentioner, hvilket eksempelvis kan lede til mistanke om utroskab.

Kendetegnende for sygdommen er, at symptomerne varierer i sværhedsgrad fra dag til dag, døgnet igennem og sågar fra time til time. Den sygdomsramte kan således på visse tidspunkter fremstå meget påvirket af sygdommen og på andre tidspunkter ikke. Ved DLB opstår de kognitive symptomer før eller senest et år efter de motoriske symptomer, dvs. symptomer, der er relateret til bevægelsesvanskeligheder.

Ved DLB optræder søvnproblemer ofte som et symptom på sygdommen. Søvnproblemerne benævnes REM-søvnsforstyrrelser. REM-søvn er drømmesøvn. Generne er ofte karakteriseret ved motorisk uro, talen i søvne og eventuelt råben. For den enkelte kan det opleves som meget livlige drømme og tendens til mareridt.
Desværre er der som regel ved denne sygdom en nedsat evne til at tåle medicin, dvs. en stor risiko for at udvikle bivirkninger selv ved lave doser. Dette kan gælde for både antiparkinsonmedicin samt andre typer af medicin.

Der er en del, der har blodtryksfald ved stillingsskift, dvs. blodtryksfald over flere minutter efter, at man har rejst sig. Det beskrives ofte som, at man mister farvesyn, ømhed i nakkemuskulaturen, indsnævring af synsfeltet og at det sortner for øjnene.

I modsætning til Parkinsons sygdom er DLB livstidsforkortende. Der findes dog trænings- og behandlingsmuligheder, der retter sig mod symptomerne og dermed vil kunne øge livskvaliteten hos den enkelte.

Alzheimerforeningen har til formål at sikre bedre vilkår for demente og deres pårørende. De rådgiver, informerer og støtter forskning i demenssygdomme - herunder demens med Lewy Bodies. Foreningen har en informativ hjemmeside og en god rådgivningslinje.

LÆS MERE: Alzheimerforeningens hjemmeside

LÆS MERE: Forløb og behandling

LÆS MERE: Parkinsonforeningens rådgiver i atypisk parkinsonisme

(Denne tekst stammer fra brochuren Atypisk parkinsonisme, der er skrevet af foreningens rådgiver i atypisk parkinsonisme Anders Clausen.)