Lokalt netværk

Parkinsons sygdom fremtræder forskelligt fra person til person. Men ligesom sygdommen fremtræder individuelt har hver person også sin individuelle måde at reagere på. Alligevel oplever mange, at det er rart at læse om - og møde - andre, der lever med diagnosen, ligesom det er rart at få viden om symptomer, behandling og konsekvenser. I Parkinsonforeningen kan du finde information, vejledning og støtte til at leve det bedst mulige liv med sygdommen.

15 kredse giver mulighed for lokalt netværk og som medlem bliver du automatisk medlem af den lokale kreds dér, hvor du bor. Din lokale kreds afholder eksempelvis møder med neurologer, forestår klubarrangementer, festlige sammenkomster, udflugter og meget andet.

LÆS MERE: Find din lokale kreds