Advarselsmeddelelse

Der er lukket for indsendelser af denne formular.

Parkinsondiagnosen fylder 200 år

Oprettet d. 01.12.2016

OBS: Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement.

I 2017 kan verden markere, at det nu er 200 år siden, at James Parkinson udgav det senere så berømte essay ”An essay on the shaking palsy”, der handler om ’rystelammelsen’. Baseret på seks personer, som James Parkinson havde observeret i nabolaget, nedfældede han her den første beskrivelse af parkinsonpatienters karakteristiske hurtige gang og tydelige rysten. Siden har verden ændret sig, og parkinsonforskningen er i dag i rivende udvikling

Den 25. april samler Parkinsonforeningen derfor en række af de dygtigste danske parkinsonforskere, som hver giver deres blik på aktuelle forskningsfelter. Hvad ved vi nu, og hvad skal vi sætte fokus på i de kommende år?

Fra kl. 13.00 serveres en let frokost i foyeren. Vær opmærksom på, at frokosten er stående.

 

PROGRAM

Kl. 13.30 – 13.45: Velkomst ved protektor grevinde Alexandra og Jette Skive, rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

Kl. 13.45 – 15.15: Tre nedslag i forskningens verden:

Parkinsons sygdom i historisk perspektiv. Udvikling og behandling gennem 200 år.
Lene Werdelin, formand for forskningsrådet og tidligere ledende overlæge, Bispebjerg Hospital.

Siden James Parkinson beskrev ”the shaking palsy” - og især i de seneste årtier - har man forstået, at Parkinson er så meget mere end de symptomer, James Parkinson først var med til at definere. Mere end 100 år gik, før man kunne påvise, at dopaminindholdet i hjernen var for lavt hos personer, der led af sygdommen og at det kunne være årsagen til symptomerne. Fra da begyndte behandlingsmulighederne at udvikle sig, og behandlingen er i dag meget kompleks. I dette foredrag fortæller Lene Werdelin, hvordan vi kom hertil.

Hvordan begynder Parkinsons sygdom?
Per Borghammer, overlæge og lektor, Aarhus Universitetshospital.

Parkinson er ikke kun hjernesygdom med tab af dopaminceller. Nyere forskning har vist, at sygdommen starter mange år inden patienterne udvikler de klassiske bevægeforstyrrelser. Sygdomsprocessen kan sprede sig fra celle til celle og nogle forskere mener, at sygdommen ikke starter i hjernen men i det perifere nervesystem. De første symptomer på Parkinsons sygdom er ofte forstoppelse, nedsat lugtesans og hos nogle patienter en særlig søvnforstyrrelse. I dette foredrag gennemgår Per Borghammer den nyeste viden om de tidligste stadier af Parkinsons sygdom.

Har vi fundet nøglen til Parkinsons sygdom?
Annemette Løkkegaard, overlæge og lektor, Bispebjerg Hospital.

Øget viden om, hvordan Parkinsons sygdom begynder og senere udvikler sig, giver større forståelse for effekten af forskellige behandlinger – og vil kunne give nye muligheder for tidlig og mere præcis diagnostik. Viden om hvordan spredningen af sygdommen udvikles kan give muligheder for nye behandlingsstrategier og sygdomsmodificerende tiltag. I dette foredrag belyser Annemette Løkkegaard de nye behandlingsmuligheder, som er på vej.

Kl. 15.15 – 15.45: Kaffepause

Kl. 15.45 – 16.45: To nedslag i forskningens verden

Deep Brain Stimulation som behandling svingende symptomer
Karen Østergaard, professor og overlæge, Aarhus Universitetshospital.

Deep Brain Stimulation (DBS) er en effektiv behandling af motoriske parkinsonsymptomer som langsommelighed, stivhed og rysten, når medicinen svigter. DBS har ikke bedre virkning end en optimal levodopamedicin bortset fra bedre effekt på rysten. Men hvorfor så operere og indføre elektroder i hjernen til behandling af motoriske symptomer? Desværre sker det for mange, især yngre parkinsonpatienter, at de 5-10 år inde i sygdomsforløbet oplever, at medicineffekten svigter gentagne gange i dagens løb. Disse off-perioder kan ødelægge det sociale liv, men kan eksempelvis behandles med DBS. I dette foredrag fortæller Karen Østergaard om DBS, reduceret medicinindtagelse, fremtiden og aktuelle studier, der fokuserer på øget livskvalitet.

Hvordan kan Parkinson sygdom tackles ved hjælp af ”big data”?
Hartwig Siebner, professor, Bispebjerg Hospital og Hvidovre Hospital.

Datavidenskab er konstant i udvikling. Bevægelsesdata og andre kropslige data kan kontinuerligt optages med mobile sensorer, som er integreret i bærbare enheder. Ved hjælp af mobile sensorer er det muligt at indfange og objektivt måle patienternes faktiske sygdomsoplevelse.  Aktuelt samles der store mængder data ind fra mange tusindvis af patienter hele verden over (”big data”). De millioner af informationer som årligt indsamles vedrørende patienters sygdomsforløb, behandlingsmetoder og medicinering, kunne bruges i den fremtidige forskning og behandling. Læger og sygehuse kan sammenligne disse ”big data” med egne faglige resultater. I dette foredrag belyser Hartwig Siebner, hvordan datavidenskab har et stort potentiale for at kunne fremme lægemiddeludvikling, diagnostik og behandling.

Kl. 16.45 – 17.00: Musikalsk afslutning ved Kasper Fonnesbæk Andersen.

Arrangementet planlægges i samarbejde med foreningens forskningsråd og foregår i de flotte rammer på Aarhus Universitet, Aulaen, Nordre Ringgade 4, 8000 Aarhus C.

Tidspunkt: 
Tirsdag, 25. april 2017 - 13:00