Netværksworkshop for Yngre med Parkinson

Oprettet d. 28.03.2017
Tidspunkt: 
Lørdag, 6. maj 2017 - 10:30

Er du 55 år eller yngre? Så vil Netværk for Yngre med Parkinson og Kreds KBH/Frb gerne indbyde dig til netværksworkshop for yngre parkinsonramte lørdag d. 6. maj kl. 10.30-16.00 i Handicaporganisationernes Hus, Taastrup.

Arrangementet er en uformel lejlighed til at møde andre yngre parkinsonramte, og medvirke til at få startet netværksaktiviteter op, som yngre i Storkøbenhavn kan mødes omkring fremover. Om disse skal tage form af samtalegrupper for Parkinsonramte småbørnsforældre, eller der skal startes et Hockey-hold, er helt op til dig og de øvrige deltagere, når vi i anden del af dagens program faciliterer en workshop med dette formål.

Mødet er for parkinsonramte i alderen op til 55 år, bosat i Storkøbenhavn, og det eneste krav, der stilles ved tilmelding, er aktiv deltagelse i workshoppen.

Program

  • 10.00 – 10.30: Ankomst og formiddagskaffe
  • 10.30 – 10.50: Velkomst, program og forventninger til dagen
  • 10.50 – 11.30: Hvem er hvem
  • 11.30 – 11.40: Pause
  • 11.40 – 12.30: Oplæg om medlemsdrevne aktiviteter i Parkinsonforeningen
  • 12.30 – 13.15: Frokost
  • 13.15 – 15.45: Workshop inkl. pauser ad hoc.
  • 15.45 – 16.00: Opsamling på dagen og de etablerede netværksgrupper

 

Pris: Arrangementet  er gratis, og inkluderer kaffe, kage, frugt og frokost. Drikkevarer kan tilkøbes til frokosten.

Tilmelding: Skal ske senest fredag d. 21. april, ved at sende navn, alder og bopælskommune til Hannah Lene Petersen på mail: empre@ofir.dk . Her kan du også rette eventuelle spørgsmål til.