Erhvervskursus for parkinsonramte 2017

Oprettet d. 12.09.2017

Hvordan vil du tilrettelægge dit arbejdsliv med Parkinsons sygdom?

Hvis du lever med Parkinson og er i arbejde, enten på fuld tid, på deltid eller i fleksjob, så vil dette kursus muligvis være det rigtige for dig. På kurset vil vi komme ind på følgende problemstillinger og spørgsmål:

  • Giver sygdommen dig symptomer, som er vanskelige at håndtere i dit daglige arbejde?
  • Hvilke muligheder findes der i lovgivningen, som kan kompensere dig for disse vanskeligheder?
  • Hvilke muligheder findes der hvis du skal forlade arbejdsmarkedet?
  • Hvilke psykologiske og kognitive problemer kan der opstå når man lever med Parkinsons sygdom og hvordan kan disse håndteres?

Dine egne ønsker til dagen vil blive inddraget ligesom du vil få rig mulighed for at udveksle erfaringer med de øvrige deltagere. Neuropsykolog Laila Øksnebjerg vil være dagens oplægsholder sammen med foreningens socialrådgiver.

Kurset afholdes lørdag den 11. november 2017 fra kl. 10.00 – kl. 16.30 på Handicaporganisationernes Hus.

Kurset er fortrinsvis for parkinsonramte, men pårørende er velkomne.  

Kurset koster 500 kr.
Tilmelding skal ske senest 26. oktober via nedenstående formular. Din tilmelding er først gældende, når du ligeledes har indbetalt 500 kr enten via mobilepay på 3089 9810 eller til Nykredit på 8117 348 3376. Husk at angive navn.

 

På gensyn fra socialrådgiver Lea Munk Staugaard. Yderligere oplysninger kan fås på telefon 3635 0230 eller via Lms@parkinson.dk 

 

 

Tidspunkt: 
Lørdag, 11. november 2017 - 10:00
Sted: 

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Høje Taastrup (tæt ved station).