Danseworkshop i København

Oprettet d. 14.02.2018

Lever du med Parkinson og har du lyst til at opleve dansens smittende livsglæde, eller er du instruktør i dansetræning inspireret af PD-dans?

Parkinsonforeningen tilbyder i 2018 gratis danseworkshops rundt i Danmark, hvor parkinsonramte og pårørende kan stifte bekendtskab med dansens smittende livsglæde. Derudover kan uddannede instruktører i dansetræning inspireret af PD-dans få ny inspiration til deres lokale dansehold. Hvis du er interesserede i at blive danseinstruktør, kan du også møde op.

Projektet finansieres via TrygFonden, som støtter projekt 'Dans med Parkinson' med 3,75 mio. kroner i perioden 2017-2019. Det overordnede mål er at samle Danmarks parkinsonfamilier i et fælles projekt centreret om dansetræning, musik og livsglæde. 

Den 7. april kommer vi til København med en gratis workshop kl. 10-12 i Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, 2400 København NV. 

Her kan du gennem to timer få en gratis smagsprøve på dansetræning inspireret af PD-metoden målrettet parkinsonramte. Workshoppen er både for parkinsonramte, pårørende og instruktører. Hvis du er instruktør kan du blive en time ekstra, hvis du har spørgsmål til Susanne Frederiksen.

Undervisningen varetages af Susanne Frederiksen, professionel danser og koreograf med mere end 20 års erfaring med undervisning og instruktion i dans og koreografi. Susanne har instrueret dans for Parkinson siden 2015.

Tilmelding er nødvendig efter først-til-mølle-princippet via nedenstående formular.

Tidspunkt: 
Saturday, 7. April 2018 - 10:00