Danseworkshop 13 + 14

Oprettet d. 28.06.2017

Lever du med Parkinson og har du lyst til at opleve dansens smittende livsglæde? 

Til august går Parkinsonforeningens store danseprojekt i luften med en række lokale danseworkshops, hvor parkinsonramte og pårørende kan stifte bekendtskab med dansens smittende livsglæde. Derefter følger et uddannelsesseminar for kommende danseinstruktører inden danseundervisningen starter lokalt i oktober.

Projektet finansieres via TrygFonden, som i december kom med den glædelige nyhed, at de har valgt at støtte projekt ”Dans for parkinsonfamilier” med 3,75 mio. kroner i perioden 2017-2019. Det overordnede mål er at samle Danmarks parkinsonfamilier i et fælles projekt centreret om dansetræning, musik og livsglæde.

Den 25. august kommer vi derfor forbi Rønne med to gratis workshop kl. 10.00-12.00 og 13.00-15.00 hos DGI hallen, Torneværksvej, 3700 Rønne.

Her kan du gennem to x to timer få en gratis smagsprøve på både Ballroom Fitness™ og Dansetræning inspireret af PD-metiden målrettet parkinsonramte. De to woekshops er lavet for dig, der lever med Parkinson. Du er dog velkommen til at tage en pårørende med, så I sammen kan nyde dansen.

Undervisningen i dansetræning inspireret af PD-metoden varetages af Susanne Frederiksen, professionel danser og koreograf med mere end 20 års erfaring med undervisning og instruktion i dans og koreografi. Susanne har instrueret dans for Parkinson siden 2015.  Undervisningen i Ballroom Fitness™ varetages af Elisabeth Dalsgaard, idrætsuddannet fra Københavns Universitet. Elisabeth har udviklet konceptet Ballroom Fitness™ og har mange års erfaring med at undervise i dans. Siden 2014 har Elisabeth arrangeret kurser på Club La Santa for parkinsonpatienter og deres pårørende.

Tilmelding er nødvendig efter først-til-mølle-princippet via nedenstående formular. 

OBS: Du skal angive om du kun ønsker at deltage i en eller begge workshops i Rønne.

Tidspunkt: 
Fredag, 25. august 2017 - 10:00