Danseworkshop 10

Oprettet d. 20.10.2017

Lever du med Parkinson og har du lyst til at opleve dansens smittende livsglæde? 

Parkinsonforeningen tilbyder i december 2017/januar 2018 gratis danseworkshops rundt i Danmark, hvor parkinsonramte og pårørende kan stifte bekendtskab med dansens smittende livsglæde. Derudover håber vi, at de nyuddannede danseinstruktører deltager for at få ideer til deres egne dansehold, og endelig skal nye interesserede instruktører være meget velkommen.    

Projektet finansieres via TrygFonden, som støtter projekt 'Dans med Parkinson' med 3,75 mio. kroner i perioden 2017-2019. Det overordnede mål er at samle Danmarks parkinsonfamilier i et fælles projekt centreret om dansetræning, musik og livsglæde.

Den 24. januar kommer vi derfor til Sorø med en gratis workshop kl. 14.00-16.00 i Kroppen Hus, Holbækvej 109, 4180 Sorø.  

Her kan du gennem to timer få en gratis smagsprøve på Ballroom Fitness™ målrettet parkinsonramte og deres pårørende. Ballroom Fitness tager udgangspunkt i de klassiske pardanse, som f.eks. vals, cha cha cha, slow fox mm., men dansen er bygget op på en sådan måde, at man som deltager danser både alene og med en partner. I Ballroom Fitness er fokus på brugen af musikken, herunder gang til musik.

Undervisningen varetages af Elisabeth Dalsgaard, idrætsuddannet fra Københavns Universitet. Elisabeth har udviklet konceptet Ballroom Fitness™ og har mange års erfaring med at undervise i dans. Siden 2014 har Elisabeth arrangeret kurser på Club La Santa for parkinsonpatienter og deres pårørende.

Der er lukket for tilmelding til denne danseworkshop. Der afholdes en workshop i Vordingborg samme dag om formiddagen, hvor der stadig er ledige pladser. 

Tidspunkt: 
Wednesday, 24. January 2018 - 14:00